Til sagsbehandlere og samarbejdspartnere

På Odinsgaard ønsker vi et tæt og professionelt samarbejde med sagsbehandlere, kommuner og andre eksterne partnere. Vi ved, at et godt samarbejde er afgørende for, at borgerne får de rette rammer, støtte og udviklingsmuligheder.

Odinsgaard er et selvejende, døgndækket botilbud til voksne over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vores borgere har ofte komplekse behov, herunder intellektuelle og kognitive funktionsnedsættelser, udviklingsforstyrrelser (fx ADHD, autisme), psykiske lidelser, udviklingshæmning og epilepsi.

Vores lovgrundlag

  • Serviceloven § 107: Midlertidige botilbud

  • Serviceloven § 108: Længerevarende botilbud

  • Serviceloven § 85: Socialpædagogisk støtte

  • ABL § 105, stk. 2: Almen ældre-/handicapvenlig bolig

Vores faglige profil

  • Tværfagligt team med pædagoger, SSA’er, sygeplejerske, ergoterapeut og servicepersonale

  • Kombination af pædagogik og pleje, så vi kan håndtere både socialfaglige og sundhedsfaglige behov

  • Helhedsorienteret tilgang, hvor vi tilpasser indsatsen individuelt og arbejder med struktur, forudsigelighed og relations pædagogik

  • Dokumentation og kvalitetssikring efter gældende krav

Vi tilbyder

  • Trygge og handicapvenlige boliger med døgndækket støtte

  • Individuelt tilrettelagte forløb, der fremmer trivsel, udvikling og livskvalitet

  • Sundhedsfaglig koordinering, pleje og medicinhåndtering

  • Aktiviteter, traditioner og fællesskab, der styrker både det sociale liv og den enkeltes ressourcer

  • Et tæt samarbejde med pårørende og relevante myndigheder