Om os

På Odinsgaard møder du et engageret team af ledere og medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe trygge rammer, faglig kvalitet og et godt hverdagsliv for vores borgere.

Vi forener pædagogiske, sundhedsfaglige og praktiske kompetencer – så vi sammen kan give den støtte, omsorg og pleje, der gør en forskel.

Vores faglige kompetencer

Odinsgaard råder over en bred tværfaglig medarbejdergruppe, der gør det muligt at imødekomme borgere med meget forskellige og komplekse behov:

  • Pædagoger – specialiserede i relations arbejde, struktur og udvikling

  • Social- og sundhedsassistenter (SSA) – med kompetencer inden for pleje, medicinhåndtering og sundhedsfaglig støtte

  • Sygeplejerske – ansvarlig for sundhedsfaglig koordinering og kvalitet i behandlingen

  • Ergoterapeut – arbejder med borgernes mestring, selvstændighed og deltagelse i hverdagen

  • Ufaglærte medarbejdere – med stor praksiserfaring, nærvær og omsorg i det daglige arbejde

  • Servicepersonale – som skaber trygge rammer med madlavning, rengøring og praktiske opgaver

Fakta om Odinsgaard

  • Organisering: Selvejende institution med bestyrelse

  • Boliger: Handicapvenlige ældreboliger (ABL § 105, stk. 2)

  • Indsatsområder: Trivsel – Livskvalitet – Udvikling – Sundhed – Fællesskab

  • Tilgang: Individuel støtte, relations pædagogik, struktur og tværfagligt samarbejde

Ledelse og nøglepersoner

Connie Sandholm, Bostedsleder

Connie er øverste leder af Odinsgaard og har det samlede ansvar for drift, faglighed og samarbejde med bestyrelse, medarbejdere og pårørende. Hun er optaget af at skabe et stærkt arbejdsfællesskab, hvor trivsel, faglighed og respekt er i centrum.

Charlotte Carlsen, Afdelingsleder

Charlotte har det daglige ansvar for personaleledelse og den tætte kontakt til husene. Hun omsætter de pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser til praksis og er kendt for sin nærværende og ordentlige ledelsesstil, hvor dialog og samarbejde vægtes højt.

Stefanie Bartel, Centersygeplejerske

Vores centersygeplejerske er en central faglig ressource, der understøtter medarbejderne med sundhedsfaglig viden og sparring. Hun sikrer kvalitet i pleje- og sundhedsopgaverne, koordinerer med læger og samarbejdspartnere og bidrager til, at hver borger får en tryg og professionel indsats.